VELKOMMEN

Jeg søger nye veje og har derfor lukket min virksomhed.

Har du fornemmelsen af at der er noget der mangler i dit liv? Føles det som noget burde være anderledes? Har du svært ved at mærke hvad der er vigtigt for dig? Leder du efter dit pejlemærke? Har du mistet troen på dig selv? Går tingene for stærkt? Er du stresset?

Din trivsel handler om, at du har det godt med dig selv og dit liv. Om at du kan fungere godt i samspil med andre, kan håndtere belastninger, udvikle dig og udfolde dine evner i dagligdagen. Kort sagt at du mærker mening.

Coaching er en professionel samtale, hvor jeg møder dig lige præcis hvor du er, du får større overblik og forståelse for dig selv. Vi har alle vores egen måde at håndtere tilværelsen på, disse måder kan være kraftfulde og unikke, men kan også være begrænsende og danne mønstre hvor vi kører i ring. Det at bryde med et mønster åbner din verden og giver plads til nyt.

Det er dine mål, hvad du står for som menneske, dine bevæggrunde og hvad du er ude på, der er omdrejningspunktet.  Måske ved du det ikke, men bare det at du læser dette, at du undres og er nysgerrig, er begyndelsen til at komme tættere på det liv, du vil leve. Jeg stiller mange spørgsmål, holder fast i dine mål og udfordrer dig på dine overbevisniger.

Coaching er en effektiv metode som består af en lang række værktøjer og spørgeteknikker, som hjælper dig til at bryde med negative tanke- og handlemønstre og gamle overbevisninger.  Jeg har en grundlæggende tro på, at du allerede har alle ressourcer og alt hvad du behøver i dig, til at nå hvad du drømmer om. Jeg er som coach uddannet og trænet i, at støtte og guide dig på din vej.

Min drivkraft er at se dig finde dit pejlemærke, troen på dig selv og din formåen.